Servicevilkår
INFORMATIONER
Tuxen Invest Aps
Gabelsvej 2
8700 Horsens
CVR: 39725347
Kontakt:
Support@mtgwebshop.dk
+45 23366984
Bestillinger
Du kan til enhver tid rette indholdet i din kurv, indtil du gennemfører ordren. Du kan se priser og tilgængelighed på varerne, men bemærk, at priserne kan ændres frem til ordren er gennemført. Varerne reserveres først, når betalingen er gennemført.
Webshoppen henvender sig til private kunder, og vilkår samt refusionspolitikken gælder kun for private. Bemærk, at enkelte produkter sælges under brugtmomsordningen. For sådanne varer kan erhvervskunder ikke fradrage momsen. Det samlede afgiftsbeløb fremgår af ordren inden betaling. Kontakt os gerne inden køb, hvis du er i tvivl.
Ved forudbestillinger reserveres varerne til dig, men ordren er først bindende, når betalingen er trukket, og varen er afsendt. Dette skyldes eventuelle ændringer eller allokeringer fra leverandører. Vi sætter aldrig flere varer til salg, end vi forventer at modtage, men vi forbeholder os retten til helt eller delvist at ændre eller annullere ordren, hvis vores leverandør ikke kan levere den fulde mængde.
Prisen på forudbestillinger kan ikke ændres efter bestilling – heller ikke hvis varen senere nedsættes. Ønsker du at sikre dig den laveste pris, anbefaler vi at vente til produktets officielle udgivelse.
Vi tager forbehold for trykfejl, prisfejl, leverandørernes prisændringer, moms- og afgiftsændringer, udsolgte eller udgåede varer, leveringssvigt fra leverandører samt force majeure.
Selvom lageret opdateres løbende, kan der i sjældne tilfælde forekomme uoverensstemmelser mellem webshop og faktisk lagerstatus. Hvis en eller flere varer ikke er på lager, kontakter vi dig hurtigst muligt for at finde en løsning. Hvis ordren helt eller delvist annulleres, tilbagebetales det relevante beløb uden unødig forsinkelse og senest inden for 14 dage.
Reklamation
Hos Mtgwebshop.dk har du 2 års reklamationsret i henhold til dansk lovgivning.
Reklamationen skal være berettiget, og fejlen må ikke skyldes forkert brug eller anden skadevoldende adfærd.
Du skal reklamere inden for rimelig tid efter, at du har opdaget manglen. En reklamation inden for 2 måneder efter opdagelsen anses altid for rettidig.
Hvis du har modtaget en eller flere beskadigede produkter du ønsker at reklamere over, skal vi have besked senest 2 dage efter pakken er leveret. For at kunne behandle reklamationen skal vi bruge:
- Foto af alle pakkens udvendige flader
- Foto af pakkens indvendige beskyttelse
- Foto af det skadede indhold
- Læsbart foto af den påsatte GLS label på pakke
Du må ikke bortskaffe pakken før reklamationen er færdigbehandlet.
Varene anses ikke som beskadiget eller mangelfuld hvis der er små tryk eller huller i den udvendige indpakning eller folie på produktet. Mange Pokemon produkter kommer med med små huller i folien, eller kan have små tryk i det udvendige pap direkte fra produktion.
Fragt & Levering:
Ved levering til pakkeshop har du som regel 7 dage til at afhente din pakke, før den sendes retur.
Når din ordre afsendes, modtager du en e-mail med trackingoplysninger, så du kan følge pakken. Du modtager som regel også besked via e-mail eller SMS fra fragtfirmaet, når pakken er klar til afhentning.
Det er kundens ansvar at afhente pakken rettidigt. Hvis pakken ikke afhentes og returneres til os, pålægges kunden udgifterne til returfragt samt eventuel genforsendelse.
Bemærk, at det ikke betragtes som en gyldig returnering at undlade at afhente pakken.
Persondata
For at kunne handle hos Mtgwebshop.dk skal du som minimum oplyse følgende:
Navn
Adresse
E-mailadresse
Telefon-/mobilnummer
Disse oplysninger er nødvendige for at kunne behandle og levere din ordre.
Oplysningerne opbevares sammen med oplysninger om dit køb i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, oplysningerne vedrører, jf. bogføringslovens § 10. Herefter slettes de automatisk.
Vi videregiver kun dine oplysninger til tredjepart, når det er nødvendigt for at opfylde aftalen – fx til fragtfirmaer som GLS eller PostNord.
I tilfælde af virksomhedssalg eller omstrukturering kan oplysninger videregives i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Andre vilkår
Vi forbeholder os retten til at nægte service til enhver person af enhver årsag og til enhver tid. Hvis en ordre allerede er afgivet, men ikke afsendt vil denne blive refunderet og annulleret.
Vi forbeholder os retten til at annullere din ordre af, men ikke begrænset til, følgene årsager. Det er altid op til Mtgwebshopdk selv at vurdere hvornår dette er tilfældet.
- Mistanke om svindel
- Prisspekulation
- Køb med henblik på videresalg
Enhver tvist mellem kunden og Mtgwebshop.dk afgøres efter dansk ret.
Såfremt en tvist ikke kan løses i mindelighed, kan sagen indbringes for Retten i Aarhus
For forbrugere gælder desuden, at klager kan indgives til:
Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg
